Mål: Børn og unge kender deres rettigheder og kan søge hjælp, hvis de selv eller andre udsættes for digitale krænkelser og skadeligt indhold.
På digitale medier kan børn og unge være i kontakt med mange forskellige mennesker, grupper og fællesskaber. Det kan være sjovt og spændende, men det kan også ende i ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser.
Børn og unge kan støde på folk med skadelige intentioner, der gemmer sig bag falske identiteter og anonymitet. Og i den digitale kommunikation mellem børn og unge kan normer og grænser skride, fordi det kan være svært at mærke hinanden på hver sin side af skærmen.
Princippet har til formål at lære børn og unge om rettigheder, grænser og lovgivning, så de er rustet til at handle og søge hjælp, hvis de selv eller andre udsættes for digitale krænkelser og skadeligt indhold.
Hjælp børn og unge med viden, stillingtagen og handlemuligheder
Hvad er det vigtigt, at børn og unge får viden om:
- Hvad digitale krænkelser og skadeligt indhold kan være.
- At der er regler for deling af digitalt indhold, og hvad de omhandler – herunder hvad samtykke betyder, og at det kan trækkes tilbage.
- At børn og unge har rettigheder på digitale medier, og hvad rettighederne er.
- At der er følelsesmæssige konsekvenser for dem, der udsættes for digital krænkelse eller skadeligt indhold, og hvordan de kommer til udtryk.
- At man ikke skal sende ulovligt, krænkende eller skadeligt indhold videre til andre.
- At man kan få hjælp, hvis man selv eller andre oplever digitale krænkelser eller skadeligt indhold, samt hvor og hvordan man får hjælpen.
Hvad skal børn og unge kunne tage kritisk stilling til:
- Hvordan forskellige mennesker kan have forskellige grænser – selvom noget ikke er grænseoverskridende for en selv, kan det godt være det for andre.
- Hvornår det, man gør, kan overskride andres grænser.
- Hvilket indhold der er OK at dele videre, og hvilket man skal lade være med at dele videre.
- Hvilke konsekvenser det kan have at blive udsat for digitale krænkelser.
- Hvordan forskelligt digitalt indhold påvirker én selv, og hvor ens egne grænser går.
- Hvornår man har givet et samtykke til noget, og hvordan man kan trække sit samtykke tilbage.
- Forskellen på at dele noget om andre digitalt og analogt.
- Hvad der er gode normer for deling i et fællesskab.
Børn og unge skal kende deres handlemuligheder for:
- At de kan søge hjælp, hvis de udsættes for digitale krænkelser eller ser skadeligt indhold.
- At de kan hjælpe andre, hvis de udsættes for digitale krænkelser eller skadeligt indhold.
- At de kan bidrage til at forebygge digitale krænkelser ved ikke selv at medvirke, ikke dele videre, søge hjælp og ved at sige fra.
- At de kan handle på digitale medier med respekt for andres grænser.
- At de kan anmelde skadeligt eller krænkende indhold.
Centrale begreber
Vi mangler ofte ord for de mekanismer, der påvirker børn og unges brug af skærme. Herunder uddyber vi nogle af de vigtigste begreber.
Hvad er digitale krænkelser?
Digitale krænkelser omfatter en bred vifte af digitale handlinger, der udføres ved hjælp af digitale medier eller digital teknologi, hvor digitalt indhold (fx billeder, videoer, indlæg, beskeder, sider) bruges til at forulempe, nedværdige eller afpresse en person eller gøre anden psykisk skade.
Om seksualiserede digitale krænkelser
Seksualiserede digitale krænkelser omfatter en bred vifte af handlinger, hvor digitalt indhold (billeder, videoer, indlæg, beskeder, sider) bliver anvendt til at krænke nogen seksuelt. Det kan også være indhold, der er genereret ved brug af kunstig intelligens (AI) – som fx såkaldte ’deep fakes’. Det kan foregå på en række forskellige platforme (private eller offentlige). Disse handlinger kan få en person til at føle sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, ked af det, seksualiseret eller diskrimineret. Seksualiserede digitale krænkelser kan fx omhandle ufrivillig deling af intimt materiale (fx nøgenbilleder), afpresning med seksuelt materiale (også kaldet sextortion) eller grooming.